Nyheder

Nyheder hos Nordic Overflade­behandling

Januar 2026

Historien om Nordic Overfladebehandling (NOF)

Kapitel 1: Begyndelsen – El-Zink bliver til

Historien starter længe før navnet Nordic OverFladebehandling overhovedet eksisterer.

I slutningen af 1960’erne beslutter to erfarne branchefolk – Jørgen Hansen og Jørgen Winkler –
at samle deres to galvanovirksomheder. Resultatet bliver en fusion, der danner El-Zink på
Middelfartvej i Stegsted ved Odense, en virksomhed bygget på deres fælles viden, håndværk
og mange års erfaring i overfladebehandling.

El-Zink bliver hurtigt kendt som et solidt navn i branchen. Men virksomheden er også på vej
mod et naturligt generationsskifte.

I år 1997 træder Lars Nielsen ind i billedet. Med teknisk indsigt, forretningsforståelse og et
ønske om at udvikle virksomheden, i år 2000 overtager han El-Zink efter de to Jørgener. Det
bliver startskuddet til en rejse, der langt overstiger én virksomhed.

Kapitel 2: En arv fra 70’erne – Gelsted Galvano Industri

Parallelt med El-Zinks historie ligger en anden virksomhed – Gelsted Galvano Industri, skabt i
midt-70’erne af Bent Jessen.

En virksomhed hvor i Lars Nielsen i øvrigt gennem 90érne var ansat som driftsleder inden han
startede ved EL-Zink i 1997.

Bents virksomhed bliver gennem årtier et stabilt lokalt kraftcenter, hvor galvanoteknik, hårdt
arbejde og ordholdenhed går hånd i hånd.

For Lars bliver Gelsted Galvano Industri i 2005 en nøgle til et endnu større perspektiv.

Kapitel 3: NOF bliver til – og vokser

I 2005 køber Lars Nielsen Gelsted Galvano Industri.
Købet er ikke bare en udvidelse – det bliver fundamentet for noget helt nyt nemlig:

Nordic Overfladebehandling A/S (NOF).

NOF skal samle kompetencerne fra El-Zink og Gelsted Galvano industri i én moderne,
fremtidsrettet virksomhed i Gelsted.

Men væksten stopper ikke her.

2009 – Odense Galvano Industri

Lars vælger i 2009 at udvide NOF yderligere ved at købe Odense Galvano Industri af Frede
Pedersen.

Med opkøbet får NOF både nye proces anlæg, nye kunder og endnu en stærk brik i den danske
galvanostruktur.

2010 – Broen A/S forkromningsafdeling

Året efter – i 2010 – køber NOF Broen i Assens’ forkromningsafdeling.

Nu står NOF som en af landets mest omfattende og specialiserede galvanovirksomheder, der
tilbyder 9 forskellige processer lige fra elektrolytisk overflade til kemisk overflade over i
mekanisk overflade som rundslibning, afgratning og polering.

På blot fem år har Lars Nielsen skabt en virksomhed, der kombinerer tradition, erfaring og
moderne udvikling – og navnet NOF begynder for alvor at sætte sig fast i branchen.

Kapitel 4: Generationsskiftet

Efter 25 år som direktør, ejer og hovedarkitekt bag NOF står Lars Nielsen i 2025 over for endnu
en milepæl. Den næste generation er klar.

Hans søn, Anders C. Nielsen, har i årevis arbejdet sig ind i virksomheden og kender både
kulturen, produktionen og kunderne indefra. Derfor er det naturligt, at Lars i 2025 overlader
direktørposten til Anders.

Lars træder et skridt tilbage, men hans værdier og principper lever videre i organisationen.

2026 – Ejerskiftet fuldendes

I 2026 sælger Lars sine sidste ejerandele, og fra 1. januar 2026 er NOF o􀆯icielt i hænderne på
næste generation.

Anders Nielsen bliver virksomhedens nye ejerleder, og ved sin side får han Jørgen Pedersen
med sig som medejer.

Sammen forpligter de sig til at videreføre de traditioner, som startede med Jørgen Hansen og
Winkler i 60érne samt Bent Jessen i 70érne og som blev løftet ind i fremtiden af Lars Nielsen.

September 2025
Nordic Overfladebehandling A/S gennemfører et planlagt generationsskifte i direktionen. Efter 25 år som direktør overlader Lars Nielsen posten til sin søn, Anders Christian Nielsen, der tiltræder som ny direktør pr. 1. september 2025.
Lars Nielsen der er har drevet NOF de sidste 25 år fratræder sin stilling i direktionen og lader sin søn Anders Nielsen overtage, som sammen med Jørgen Pedersen skal drive virksomheden videre.

2024

Da EU har skærpet kravene til brugen af Chrom6+ til dekorativ forkromning. Har NOF valgt at investere i et nyt forkromningsanlæg der fremover kan udføre forkromning uden brugen af Chrom6+ vi vil herefter som en af de eneste i Danmark kunne levere en forkromning baseret på Chrom3 til vores kunder der både opfylder alle kravene til REACH og ROHS-direktiverne samt visuelt ligner Chrom6+.

Samtidigt med ombygningen af forkromningsanlægget har vi også udbygget vores el-galvanisering. Så vi på denne front fremover vil kunne levere el-galvanisering i målene 3500x1400x550 med en emnevægt på helt op til 450kg.

El-Galvanisering vil fremover kunne tilbydes i denne størrelse med Alkalisk zink udover dette har NOF anlæg til Sur-Zink både til ophæng og tromling alle med efterfølgende passivering i BLÅ eller Chromit (Sølv/TLP) som også begge typer overholder REACH og ROHS-direktiverne.

Alle anlæg er fuldautomatisk styret og med automatisk dosering af kemi, så der opnås en ensartet overflade fra gang til gang

HUSK at vi ved Nordic Overfladebehandling også tilbyder: El-galvanisering-Blank forkromning og fornikling-Kemisk fornikling-Tin/Nikkel-Hårdforkromning-Rundslibning-Vibratorslibning og polering